Ny messehagel i Strib Kirke
Tanker omkring fællesprojektet ”Ny messehagel i
Strib Kirke”
Opstart
For ca. to år siden, blev jeg af Menighedsrådet bedt om at udarbejde et forslag til en ny messehagel til Strib Kirke. Messehagelen skulle fremstå som et supplement til den smukke gyldne, som efterhånden er mærket af tidens tand. Næsten samtidig havde man henvendt sig til Sygruppen på Rudbækshøj og fået tilsagn herfra om at påtage sig selve fremstillingen af kåben.
Jeg tog med glæde og ydmyghed imod opgaven.
Diskussionen
Endnu havde man ingen idé om messehagelens liturgiske farve. Derfor begyndte jeg med at tegne/male fire forskellige forslag – et rødt, hvidt, violet og grønt. Alle kåbens motiver havde jeg helt bevidst taget fra kirkens egne symboler - de mange billedudskæringer og korsmotiver.
Ved fremlæggelsen på Menighedsrådsmødet var der ingen tvivl om, at man syntes bedst om det røde forslag med den flerbladede rose! (som ses udskåret på flere af kirkebænkenes endegavle)
Nu er der imidlertid den hage ved det, at den røde kåbe kun anvendes 3 helligdage i løbet af kirkeåret! Medens eksempelvis den grønne tages i brug i hele Trinitatis- og Helligtrekonger-tiden. Man blev derfor hurtigt enige om, at det var en grøn, man havde mest brug for til aflastning af den gamle gyldne.
Jamen, kunne man så ikke bare omdanne den røde rose til en grøn, mente nogle..?
Men her måtte designeren i sin egenskab af præst slå back – en symbolsk Kristus-rose er rød - blodrød!
Her stoppede diskussionen foreløbig, mens jeg gik hjem og tænkte og skitserede videre på det grønne forslag..
Ryggen
Trinitas betyder jo Treenighed mellem Fader, Søn og Helligånd, og Trinitatistiden står for vækst, frodighed og HÅB. Ret hurtigt kom jeg derfor frem til, at ryggens motiv skulle være et hvedeaks. Jesus omtaler sig selv som livets brød - og brødmotivet går igen i hele Det Nye Testamente. Helt enkelt forstået, er hvedekornet = nadverbrødet.
Natten
Jeg havde en idé om, at der skulle udgå lysstråler fra kornet til himmelen – Gud (eller omvendt..)
Stor var min egen begejstring, da jeg kom i tanker om, at et korn jo kan have ”stak”, tynde tråde, som symbolsk kunne syes på som lysende opad-rækkende stråler..
Dog - begejstringen fik hurtigt ende! En søvnløs nat, hvor jeg huskede mine ømme, rødbrogede arme som barn, når vi hjalp til i høsten, gik det pludseligt op for mig, at hvedekorn ikke har stak – som f.eks. bygkorn.
Nu faldt det hele til jorden…
Indtil jeg stod op og begyndte at studere mit gamle, arvede og uundværlige konversationsleksikon, og heri læste om hveden: ”De fleste arter og sorter har stak – de i Danmark almindeligt dyrkede dog ikke..”
Oh, hvilken morgenstund med guld i mund!
Forsiden
Der kunne herefter ikke herske tvivl om, at kjortelens forsidemotiv måtte være et kors. Men hvilket kors? I Strib Kirke er allerede flere former repræsenteret, f.eks. Andreaskorset, latinerkorset, Sankt Georgs-korset..
Da kom min tanke på Sygruppen, som så beredvilligt havde stillet sig til rådighed for syningen af messehagelen, mig til hjælp.. Deres arbejde går ud på frivillighed, socialt samvær og humanitært samarbejde. Og da jeg selv er mangeårigt medlem af Røde Kors, var tvivlen blæst bort: Korset skulle i udformningen ligne et Genferkors, logoet for Røde Kors, som er et ligesidet rødt kort på hvid bund, besluttet ved Genéve-konventionen 1864, angivende alment gældende retningslinier for alle krigsførende lande.
Vores ligesidede kors i Strib Kirke skulle til forskel herfra blot være skinnende hvidt - symboliserende Jesus som Herre for alle og over alle..for Fred og Velsignelse.
Sygruppen
Allerede kort tid efter Ældrecentrets opførelse i 2003, begyndte håndarbejdsinteresserede kvinder fra Strib og omegn at danne en sygruppe tirsdag formiddag på Rudbækshøj, for at videregive hinanden idéeer, og i et fællesskab arbejde hen på givne opgaver. Det første fællesprojekt blev et patchworkarbejde over ”De fire årstider”. Værket hænger stadig til beskuelse i forhallen.
Man blev hurtigt enige om at arbejde hen imod humanitære opgaver, helst i patchwork – og til dato har ”Sypigerne” engageret sig i organisation ”Julemærkehjemmet” med frembringelse af lune og farveglade ”puttetæpper”, som børnene kan få med hjem - samt i ”Mødrehjælpen” med kønne babytæpper. Endvidere er de gået ind i kirkeligt arbejde, og har på smukkeste vis frembragt et trefløjet alterbillede til Ældrecentrets gudstjenester.
Også Friplejehjemmet Lillebælt er blevet begavet, med en alterdug, ligesom endnu en alterdug er syet til feltpræstgudstjenesterne i Afghanistan.
Foruden alle de andre påfund i patchwork – for slet ikke at tale om den store julebasar!
Gennem alle årene har Sygruppen været ledet af Lilli Pedersen, som med sin dygtighed og idérigdom har været uundværlig for hele dette positive samarbejde.
Jeg kontaktede derfor fortrøstningsfuldt Lilli – og jeg er ikke blevet skuffet over hendes engagement og store hjælpsomhed! Lilli guidede os begge gennem adskillige patchworkforretninger for at finde de helt rigtige grønne nuancer til kåben – som skulle syes sammen af V-formede lapper, inspireret af Strib Kirkes gennemgående freds- og beskyttelsessymbol, som ses udskåret omkring altertavlen og prædikestolen, samt omkredsende døbefonten. Vi fandt omkring 40 forskellige grønne nuancer og mønstre, som var brugbare til at indgå i en glidende overgang fra messehagelens lysende midte til dens skyggefulde yderkant.
Syarbejdet har krævet megen akkuratesse og nøjagtighed, og dertil har Lillis ”tro væbnere”, Aase og Doris, været en uvurderlig hjælp med nummerering af hver enkelt lille stof-lap og sammensætning af div. mønstre. Og som væbnere er de ikke indgået i nogen former for kompromis! Hele messehagelen er vel syet sammen med flere tusinde små, håndsyede sting. Gruppen består af 25-30 medlemmer, og ca. halvdelen af syerskerne har været engageret, mere eller mindre, i dette fællesprojekt.
Hele projektet har krævet utrolig megen tålmodighed, og jeg er fuld af beundring over hele sygruppens flid, humør og entusiasme og vilje til at indgå i såvel kirkelige arbejder som humanitære hjælpearbejder! Tak til alle.
Måtte Strib Kirke modtage denne Håbets gave fra sin egen menighed med stolthed og glæde!
PAX et BONUM Fred og alt godt.
Kærlig hilsen
Grethe Gitz Christiansen, vinter 2012
Opstart
For ca. to år siden, blev jeg af Menighedsrådet bedt om at udarbejde et forslag til en ny messehagel til Strib Kirke. Messehagelen skulle fremstå som et supplement til den smukke gyldne, som efterhånden er mærket af tidens tand. Næsten samtidig havde man henvendt sig til Sygruppen på Rudbækshøj og fået tilsagn herfra om at påtage sig selve fremstillingen af kåben.
Jeg tog med glæde og ydmyghed imod opgaven.
Diskussionen
Endnu havde man ingen idé om messehagelens liturgiske farve. Derfor begyndte jeg med at tegne/male fire forskellige forslag – et rødt, hvidt, violet og grønt. Alle kåbens motiver havde jeg helt bevidst taget fra kirkens egne symboler - de mange billedudskæringer og korsmotiver.
Ved fremlæggelsen på Menighedsrådsmødet var der ingen tvivl om, at man syntes bedst om det røde forslag med den flerbladede rose! (som ses udskåret på flere af kirkebænkenes endegavle)
Nu er der imidlertid den hage ved det, at den røde kåbe kun anvendes 3 helligdage i løbet af kirkeåret! Medens eksempelvis den grønne tages i brug i hele Trinitatis- og Helligtrekonger-tiden. Man blev derfor hurtigt enige om, at det var en grøn, man havde mest brug for til aflastning af den gamle gyldne.
Jamen, kunne man så ikke bare omdanne den røde rose til en grøn, mente nogle..?
Men her måtte designeren i sin egenskab af præst slå back – en symbolsk Kristus-rose er rød - blodrød!
Her stoppede diskussionen foreløbig, mens jeg gik hjem og tænkte og skitserede videre på det grønne forslag..
Ryggen
Trinitas betyder jo Treenighed mellem Fader, Søn og Helligånd, og Trinitatistiden står for vækst, frodighed og HÅB. Ret hurtigt kom jeg derfor frem til, at ryggens motiv skulle være et hvedeaks. Jesus omtaler sig selv som livets brød - og brødmotivet går igen i hele Det Nye Testamente. Helt enkelt forstået, er hvedekornet = nadverbrødet.
Natten
Jeg havde en idé om, at der skulle udgå lysstråler fra kornet til himmelen – Gud (eller omvendt..)
Stor var min egen begejstring, da jeg kom i tanker om, at et korn jo kan have ”stak”, tynde tråde, som symbolsk kunne syes på som lysende opad-rækkende stråler..
Dog - begejstringen fik hurtigt ende! En søvnløs nat, hvor jeg huskede mine ømme, rødbrogede arme som barn, når vi hjalp til i høsten, gik det pludseligt op for mig, at hvedekorn ikke har stak – som f.eks. bygkorn.
Nu faldt det hele til jorden…
Indtil jeg stod op og begyndte at studere mit gamle, arvede og uundværlige konversationsleksikon, og heri læste om hveden: ”De fleste arter og sorter har stak – de i Danmark almindeligt dyrkede dog ikke..”
Oh, hvilken morgenstund med guld i mund!
Forsiden
Der kunne herefter ikke herske tvivl om, at kjortelens forsidemotiv måtte være et kors. Men hvilket kors? I Strib Kirke er allerede flere former repræsenteret, f.eks. Andreaskorset, latinerkorset, Sankt Georgs-korset..
Da kom min tanke på Sygruppen, som så beredvilligt havde stillet sig til rådighed for syningen af messehagelen, mig til hjælp.. Deres arbejde går ud på frivillighed, socialt samvær og humanitært samarbejde. Og da jeg selv er mangeårigt medlem af Røde Kors, var tvivlen blæst bort: Korset skulle i udformningen ligne et Genferkors, logoet for Røde Kors, som er et ligesidet rødt kort på hvid bund, besluttet ved Genéve-konventionen 1864, angivende alment gældende retningslinier for alle krigsførende lande.
Vores ligesidede kors i Strib Kirke skulle til forskel herfra blot være skinnende hvidt - symboliserende Jesus som Herre for alle og over alle..for Fred og Velsignelse.
Sygruppen
Allerede kort tid efter Ældrecentrets opførelse i 2003, begyndte håndarbejdsinteresserede kvinder fra Strib og omegn at danne en sygruppe tirsdag formiddag på Rudbækshøj, for at videregive hinanden idéeer, og i et fællesskab arbejde hen på givne opgaver. Det første fællesprojekt blev et patchworkarbejde over ”De fire årstider”. Værket hænger stadig til beskuelse i forhallen.
Man blev hurtigt enige om at arbejde hen imod humanitære opgaver, helst i patchwork – og til dato har ”Sypigerne” engageret sig i organisation ”Julemærkehjemmet” med frembringelse af lune og farveglade ”puttetæpper”, som børnene kan få med hjem - samt i ”Mødrehjælpen” med kønne babytæpper. Endvidere er de gået ind i kirkeligt arbejde, og har på smukkeste vis frembragt et trefløjet alterbillede til Ældrecentrets gudstjenester.
Også Friplejehjemmet Lillebælt er blevet begavet, med en alterdug, ligesom endnu en alterdug er syet til feltpræstgudstjenesterne i Afghanistan.
Foruden alle de andre påfund i patchwork – for slet ikke at tale om den store julebasar!
Gennem alle årene har Sygruppen været ledet af Lilli Pedersen, som med sin dygtighed og idérigdom har været uundværlig for hele dette positive samarbejde.
Jeg kontaktede derfor fortrøstningsfuldt Lilli – og jeg er ikke blevet skuffet over hendes engagement og store hjælpsomhed! Lilli guidede os begge gennem adskillige patchworkforretninger for at finde de helt rigtige grønne nuancer til kåben – som skulle syes sammen af V-formede lapper, inspireret af Strib Kirkes gennemgående freds- og beskyttelsessymbol, som ses udskåret omkring altertavlen og prædikestolen, samt omkredsende døbefonten. Vi fandt omkring 40 forskellige grønne nuancer og mønstre, som var brugbare til at indgå i en glidende overgang fra messehagelens lysende midte til dens skyggefulde yderkant.
Syarbejdet har krævet megen akkuratesse og nøjagtighed, og dertil har Lillis ”tro væbnere”, Aase og Doris, været en uvurderlig hjælp med nummerering af hver enkelt lille stof-lap og sammensætning af div. mønstre. Og som væbnere er de ikke indgået i nogen former for kompromis! Hele messehagelen er vel syet sammen med flere tusinde små, håndsyede sting. Gruppen består af 25-30 medlemmer, og ca. halvdelen af syerskerne har været engageret, mere eller mindre, i dette fællesprojekt.
Hele projektet har krævet utrolig megen tålmodighed, og jeg er fuld af beundring over hele sygruppens flid, humør og entusiasme og vilje til at indgå i såvel kirkelige arbejder som humanitære hjælpearbejder! Tak til alle.
Måtte Strib Kirke modtage denne Håbets gave fra sin egen menighed med stolthed og glæde!
PAX et BONUM Fred og alt godt.
Kærlig hilsen
Grethe Gitz Christiansen, vinter 2012